| Prøv en tur |
Opdateret:
05.04.2006
|
| [Prøv en tur] [Hvordan bliver jeg medlem?] [Vandskidiscipliner] | |
Vandskidiscipliner
Hop
At hoppe kræver en god fysisk form, stor koncentration samt en del års erfaring
med at stå på ski. Hop foregår på en specielt udlagt bane samt "hoprampe". Det
gælder således om at ramme "hoprampen" med så stor fart som mulig og derved
svæve længst.
Slalom
Slalom foregår på én ski på en specielt udlagt bane bestående af "sejlbøjer"
(til båden) samt "svingbøjer" (for løberen) skiftevis i højre og venstre side.
Løberen starter på en valgfri hastighed mellem 37 og 58 km/time, med spring
på 3 km/time. Runder løberen alle 6 bøjer sættes farten op med 3 km/time. Når
løberen når de 58 km/time kortes linelængden.
Trick
Trick foregår på én eller to små korte ski. I trick har løberen 2 X 20 sekunder
til at udføre så mange øvelser som muligt. Øvelserne giver points alt efter
sværhedsgrad
Wakeboard
Wakeboard foregår på én kort og bred ski, der mest af alt ligner et snowboard.
Ligesom i trick skal løberen udføre så mange øvelser som muligt, indenfor en
fastlagt banelængde. I enderne vender båden i en stor bue og krydser sit eget
kølvand. Dette kaldes en dobbelt - up, hvor de to kølvand mødes. Rammer løberen
denne bølge perfekt, er der mulighed for en meget kraftfuldt øvelse. Points
gives alt efter ; aggressivitet, sværhedsgrad, og stil. Farten er 30 – 38 km/t.
__________________________________________________