Bestyrelsesmøde i Vallensbæk Vandskiklub

 

Dato:            Mandag den 13. februar 2006

Deltagere:    Lars Grynnerup (LG), Dean Walker (DW) og Jesper Cassøe (JC).

Gæster:        Rasmus Søndergaard (RS)

 

 

Dagsorden

 

  1. Bordet rundt - status på fokusområder
  2. Generalforsamling
  3. Medlemsformer
  4. Centerleder
  5. Mål for antallet af nye medlemmer
  6. Eventuelt

 

 

Ad 1:

 

DW:              Jesper Rudbæk er tovholder omkring vedligeholdelse af banerne. Jesper vedligeholder selv Ny Sø og oplærer Søren Grynnerup til at tage sig af Gl. Sø. DW aftaler med Jesper, at han kan bestille bøjer m.v.

 

                      Sten Sørensen og Christian Lygum har givet et udkast til datoer for mandagskonkurrencer, men flere af dem konflikter med forbundets breddekonkurrencer. DW har påpeget dette over for Sten og Christian og afventer deres vurdering.

 

                      Rasmus Søndergaard præsenterede oplæg til uddannelse af nye bådførere, som bestyrelsen godkendte. Der mangler at blive indregnet den økonomiske konsekvens. DW får tilbud fra leverandør af speedbådskørekortet. Bådføreruddannelsen vil blive afviklet i april og maj, og målet er at uddanne 10 nye bådførere. RS får de sidste detaljer på plads og beskriver uddannelsen med henblik på information til målgruppen.

 

RS:               RS påpegede, at der ikke er kapacitet til at flytte slalombanen i Gl. Sø tættere mod Øen. Bestyrelsen er enig heri. RS laver tegninger over placeringsmuligheder for sliders/kickers/begynderhop under eksisterende forhold i Gl. Sø.

 

LG:                LG har aftalt møde onsdag den 15. februar med Tanja Smed, Craig Pacey og Sophia Dyring omkring udvikling af hjemmesiden. Desværre er Tanja blevet forhindret, men mødet gennemføres. LG beder Craig undersøge muligheder/priser for en ny serverløsning til hjemmesiden, så vi undgår breakdowns. Debatforum på vvv.dk ændrer navn til dialogforum; formålet med vores dialogforum er at alle medlemmer kan komme i dialog med hinanden og give deres bidrag til udvikling af klubben, arrangere spontane grillaftner, løbeture etc.

 

                      LG præsenterede beskrivelser for ansvarsområderne ”kommunikation” og ”kultur”. LG konkretiserer dem yderligere og laver nøjagtige aftaler med henholdsvis Tanja Smed og Julie Lüchow.

 

                     

JC:                JC har uden held forsøgt at få Årsregnskabet samt en saldobalance for 2005 fra revisor Mogens Møller Nielsen. Regnskabet var lovet færdigt primo januar, men seneste nyt er, at det tidligst er færdigt medio februar, hvilket er for sent i forhold til de gældende vedtægter.

 

JC har bedt Hasse Nilsson og Jens Mortensen redegøre for den præcise aftale mellem VVK og revisoren, så vi ikke modtager uforudsete omkostninger til revisionshonorar i forbindelse med færdiggørelsen af regnskabet.

                     

Jørgen Jensen har anbefalet at benytte foreningsprogrammet Tirush, der er i stand til at varetage alle vores administrative opgaver. Bestyrelsen har besluttet at følge Jørgens anbefaling, og JC bestiller. JC mødes med RS og Jørgen Jensen den 19. februar med henblik på at opbygge en kontoplan og opbygge nye procedurer omkring bogføring og betalinger m.v.

 

                      Reparation af hoppet er i gang, at Poul Valsted er tovholder. Hoppet skal være klar til at blive lagt i vandet den 1. marts, eller så snart isen er væk.

 

Ad 2:

 

Forslag til nye vedtægter fremgår af vores hjemmeside. Bestyrelsen forventer ikke, at vedtægtsændringerne giver anledning til den store diskussion, idet de tilpasses den nuværende klubstruktur. Der sigtes således mod at afholde en generalforsamling, hvor vi forholdsvis hurtigt kan gennemføre den formelle del og i stedet bruge anledningen til at præsentere bestyrelsens 2006 fokusområder og aktiviteter.

 

Det er bestyrelsens ønske at kunne vise et budget for 2006. Dette forudsætter imidlertid, at den nuværende revisor videregiver saldobalancen for 2005. JC har gentagne gange anmodet om dette.

 

Ad 3:

 

DW præsenterede et oplæg til nye medlemsformer, som han og Lars Lauridsen har udviklet. De væsentligste ændringer er indførelsen af et U21 kontingent samt en erstatning af det nuværende B-kontingent med et 1 måneds prøvemedlemskab.

 

Med få justeringer blev bestyrelsen enige om oplægget. Det endelige forslag vil blive forelagt generalforsamlingen.

 

Ad 4:

 

JC underskrev på vegne af VVK ansættelseskontrakten med RS.

 

Ad 5:

 

Ifølge vedtægterne er det bestyrelsens opgave at sikre, at medlemsniveauet reguleres, således at træningsforholdene er optimale. Det er imidlertid vanskeligt at sætte en nøjagtig øvre grænse for antallet af medlemmer. Bestyrelsen vil således afvente sæsonen og løbende vurdere, om det bliver nødvendigt at begrænse tilgangen.

 

 

Ad 6:

 

Bestyrelsen satte en tankeproces i gang omkring udarbejdelse og implementering af en pædofili-politik. Vores ønske er at trække på de erfaringer, andre klubber og forbundet har gjort sig i forbindelse med dette arbejde. Vi sigter imod at udarbejde en politik, der har to primære formål: 1) at opbygge forebyggende rammer, bl.a. regler for omgang mellem børn og voksne samt procedure for tjek af de medlemmer, der er i kontakt med børn og 2) at sætte pædofili på dagsordenen på en ansvarlig måde.

 

JC har møde med Dansk Vandski Forbund den 7. marts, hvor pædofili er et punkt på dagsordenen.

 

 

Afledte opgaver af bestyrelsens møde

 

JC:                Send Julie Lüchows kontaktinformationer til LG

                      Send nye vs. gamle vedtægter

                      Inkorporer forslag til nye medlemsformer i PowerPoint præsentationen

 

RS:               Køb EVA 3 liters kaffebrygger til klubhuset

 

DW:              Orienter Jesper Rudbæk mht. indkøb af bøjer m.v.

Køb kaffe/the, sodavand og småkager til generalforsamlingen

 

LG:                Medbring PC projektor, lærred og ghettoblaster til generalforsamling

                      Send ansvarsbeskrivelser for ”kommunikation” og ”kultur” til DW og JC