Bestyrelsesmøde i Vallensbæk Vandskiklub
Dato: Torsdag den 27.
august
2006
Deltagere: Lars Grynnerup (LG), Dean Walker (DW) og
Jesper Cassøe (JC).
Gæster: Rasmus
Søndergaard (RS)
Referat:
- Vores arbejdsform
Der har været lidt usikkerhed om bestyrelsens arbejdsform. Vi ønsker derfor at
slå fast at vi arbejder efter det arbejdsgrundlag, vi præsenterede på ’Kick
off’ weekenden og generalforsamlingen.
Det betyder, at det til enhver tid er den enkelte ansvarsperson, der sætter
rammerne og indholdet for sit ansvarsområde – gerne i samarbejde med
bestyrelsen, hvis ansvarspersonen ønsker dette.
Alle ansvarspersoner skal sikre følgende fire grundpiller for alle aktiviteter/indsatsområder:
- Udvikling af aktiviteten
- Planlægning af aktiviteten
- Afvikling
- Synliggørelse af aktiviteten
Ressourcer aftales med bestyrelsen; der kan fx være behov for økonomi eller
ekstra mandskab til at løfte aktiviteten.
- Træningstider - fordeling af tid
på vandet
Tid på vandet er på godt og ondt blevet en knap ressource, og enkelte
medlemmer udtrykker ønske om mere fast træningstid. Vi ser dette som en
naturlig konsekvens af den medlemstilgang, vi har i øjeblikket, og vi erkender,
at hvis vi vil være en klub med et højt aktivitetsniveau, så vil der være
tidspunkter, hvor der nødvendigvis er stor efterspørgsel efter tid på vandet.
Vores opfattelse er, at det især er på hverdagsaftener fra kl. 17-19 - og i
særdeleshed på de dage, hvor vejret er godt til vandski og wakeboard - at der
er rift om tiden på vandet. Imidlertid er der fortsat mange tidspunkter uden
for ”prime time”, hvor der er rigelig kapacitet på begge søer.
Om end vores træningstider ikke skal være statiske og altid skal forsøge at
tilfredsstille flest mulige medlemmer, så vil vi ikke foretage ændringer i
træningstiderne på nuværende tidspunkt, fordi vi har brug for at se de
eksisterende træningstider fungere i praksis i mere end 1-2 måneder. Således
vil de tider, der fremgår af vores hjemmeside som udgangspunkt gælde for hele
2006 sæsonen.
For at udnytte vores faciliteter mest optimalt, gør vi i denne forbindelse
opmærksom på, at det for alle medlemmer gælder - uanset om man er øvet/begynder,
ung/gammel eller vandskiløber/wakeboarder eller andet - at man uden for de faste træningstider skriver
sig på turlisten på den sø, man foretrækker at benytte, og så venter på sin
tur - alt imens man hygger sig med klubkammerater og gæster.
Hvis begge søer er ledige
(eller "lige optagede"), så er det mest hensigtsmæssigt, at man som slalomløber
vælger Ny Sø og som wakeboarder vælger Gl. Sø.
Det betyder med andre ord, at der INGEN BEGRÆNSNINGER er omkring, hvem der kan
benytte både ny og gammel sø uden for træningstiderne.
- Ledige ansvarsområder
Garagen:
Vi har brug for en person, der vil påtage sig opgaven at skabe system og orden
i garagen. At hver ting har en plads og at hver ting er på plads når den ikke
bliver brugt.
Ungdomsafdelingen:
Vi har brug for en bådfører til mandage fra kl. 16-20 og en træner/voksen til
torsdage kl. 16-18, så Rasmus kan frigive sine ressourcer til sine øvrige
opgaver.
Kontoret:
Anne Juhl og Dean tager en snak om, hvad der er Annes præcise rolle. Vi
har brug for en person, der vil sikre koordinering af alle kontoropgaver, så
vores kontor bliver mere strømlignet.
- Klubvagter
Dean foreslår, at vi udarbejder en beskrivelse af, hvad en klubvagt indebærer.
Hensigten er at støtte op om denne vigtige funktion.
Vi drøftede, hvordan det er muligt at skabe en bedre struktur for klubvagter
til næste år. En ide kunne være, at der kalkuleres med to personer til hver
vagt. En gruppe af medlemmer kunne så påtage sig opgaven at fordele f.eks.
alle onsdage i sæsonen, en anden gruppe kunne tage mandagene osv. Dette vil
være et oplæg til diskussion på vores medlemsmøder.
- Fire vandskidiscipliner
Vi efterlyser initiativer og ideer til, hvordan vi kan sætte mere fokus på hop
og trick.
- Jernbane i vores sø
Det politiske spil omkring udvidelsen af jernbanenettet mellem København og
Ringsted er i fuld gang, og der er forskellige indikationer på, at den nye
jernbane skal føres langs motorvejen og derfor kommer til at ligge i gammel sø.
Med de optimistiske briller kan det betyde, at vi får flyttet vores klubhus,
som i den forbindelse bliver udbygget med pavillon og terrasse. Vi får
samtidig en ny og dybere sø, der kommer trækbane og nye garager til vore både
J
I realiteten ved vi ikke om/hvordan/hvornår, dette kommer til at påvirke os.
JC har løbende dialog med Vallensbæk Kommune, der allerede på nuværende
tidspunkt er fuldt optaget af at sikre, at jernbanen ikke løber igennem
Vallensbæk Sø. Pt. kan vi ikke gøre så meget andet end at forholde os
afventende.
Ref.
Lars Grynnerup