Børn & Ungdom
Opdateret: 16.03.2008
[Børn og Ungdom] [Om B&U konceptet] [B&U træningstider]

[B&U kontaktpersoner]

Velkommen til B&U afdelingen

Er du ikke fyldt 18 år endnu, kan du være medlem af vores B&U afdeling. Det betyder, at du for kun kr. 575,00 pr. sæson har mulighed for at løbe på vandski i udvalgte træningstider. Træningstiderne kan du finde ved at klikke på linket øverst i menuen.

Inden for trænings vil det sportslige være i fokus, og vores trænere og ledere sørger for, at du hele tiden kan udvikle dig som vandskiløber og wakeboarder i B&U regi. Der vil både være noget for dem, der gerne vil blive rigtig dygtig og for dem, der bare vil stå på vandski for sjov.

Andre aktiviteter
Der vil i løbet af sæsonen være flere konkurrencer samt sociale og sportslige arrangementer, som du har mulighed for at deltage i. Dette vil løbende blive offentliggjort i klubben og på www.vvk.dk.


Lidt om B&U afdelingen og vores værdier

Engagement
I Vallensbæk Vandskiklubs B&U afdeling stiller vi krav til hinanden - blandt andet omkring engagement. Som medlem af B&U afdelingen yder vi alle en helhjertet indsats for at gøre det så sjovt og spændende som muligt at være en del af vandskiklubben.

Det er vores store ønske, at forældre til klubbens børn og unge aktivt bakker op om deres børn ved at være til stede under træningen og engagere sig.  

Imødekommenhed
Der vil til træningstiderne altid være frisk kaffe til forældrene. Vi håber, at mange vil bruge tid på en hyggelig snak og et grin med de andre. 

Ansvarlighed
Vi råder i Vallensbæk Vandskiklub over nogle af Danmarks bedste faciliteter, og vi ønsker, at de skal udnyttes optimalt til glæde for mange børn og voksne. Klubben har alt nødvendigt udstyr, som du er velkommen til at benytte, hvis du ikke ønsker at bruge eget grej.

Både klubbens og medlemmernes udstyr er dyrebart og oplevelserne i vandskiklubben afhænger af, at udstyret er i god stand. Derfor lægger vi stor vægt på, at alle udviser ansvarlighed ved at værne om hinanden, om medlemmernes udstyr og klubbens faciliteter.