|
[Arrangementer] [Polterabend] [Firma] [Teambuilding] [Skoler] [Bestilling] |
Opdateret:
29.03.2008
|
Skoler og ungdomsklubber kan stå på vandski i Vallensbæk Vandskiklub. Vi har Danmarks bedste anlæg, super moderne både og alt udstyr. I får en sø for jer selv med instruktør. Det er det bedste anlæg herhjemme og vi kan se, at folk kommer igen og igen, hvilket er en anbefaling i sig selv.
Typiske spørgsmål/svar
Arranger Vallensbæk
Vandskiklub skolearrangementer?
Ja, det gør vi!
Hvad koster
det?
Det er meget forskelligt og afhænger af antal personer, tidspunkt og
egen indsats. Ring på 43-420082 for flere informationer.
Hvornår
foregår det?
Det er igen individuelt. Som udgangspunkt foregår det uden for
klubbens
almindelige træningstid. Yderligere information
kan indhentes via vores polterabend telefon: 43-420082. En typisk bookningstid
er en hverdag fra kl. 12.00-16.00 under forudsætning af, at klubben kan finde
frivillige instruktører.
"Våddragt"-sæsonen er medio april til medio oktober, så det anbefales, at arrangementet sker indenfor disse måneder, da luft og vandtemperaturen ellers bliver lidt for lav.
Hvad får
man for pengene?
Først og fremmest en forrygende
vandskitur. Dernæst en helt speciel oplevelse, der dels er med til at styrke
sammenholdet,
da alle har været gennem de samme strabadser, og som er en sjov ting at tale
om, når man er tilbage i skolen/klubben.
Hvad koster
en almindelig prøvetur ?
Den koster 75 kr. for unge under 18 år, men her kan ikke bookes på forhånd, så
I ved ikke, hvornår I kan komme ud. Her må I altså tage chancen,
hvilket er meget risikabelt, da andre, der har booket tid, kommer i
første række.
Hvad skal vi
have med ?
Prisen dækker leje af ski, liner, våddragt og selvfølgelig
en instruktør/bådfører, og det eneste, I skal have med er håndklæder
og badebukser/bikini. Der er gode bade- og omklædningsfaciliteter, og det
er også muligt at tage mad med, som enten kan spises på græsset
eller i klubhuset. Der er mange, der benytter klubbens faciliteter
til at få en bid mad.
Hvad hvis det
regner ?
Deltagerne bliver våde uanset hvad, så det går kun lidt ekstra ud
over dem, der vil med ud i båden. Vi aflyser kun, hvis det lyner - hvilket
vi kun kan se under selve arrangementet.