Arrangementer

[Arrangementer] [Polterabend] [Firma] [Teambuilding] [Skoler] [Bestilling]

Opdateret: 29.03.2008

Firmaarrangementer

Vi er eksperter i at arrangere firmaarrangementer
Vallensbæk Vandskiklub har Danmarks bedste anlæg og super moderne både og udstyr. I får en sø for jer selv med instruktør. Det er det bedste anlæg herhjemme, og vi kan se, at folk kommer igen og igen, hvilket er en anbefaling i sig selv.

"Våddragt"-sæsonen er medio april til medio oktober, så det anbefales, at arrangementet sker indenfor disse måneder, da luft og vandtemperaturen ellers bliver lidt for lav.

Firmaarrangementer afvikles på timebasis. Ugedage og tidsrum aftales nærmere med "bookingen", da der skal tages hensyn til, at der kan skaffes instruktører og bådførere.

Hvad koster det?
Et firmaarrangement koster 1.600 kr. for 1 time, 3.000 for 2 timer og 4.200 for 3 timer. Hver time herudover koster kr. 1.250. Prisen inkluderer leje af båd med bådfører, vandski med instruktør og leje af alt udstyr. Vi har dragter og redningsveste til alle.

Arrangementet skal altid bookes og betales på forhånd ifølge aftale med "bookingen" [Bestilling].

Hvornår foregår det?
Det er meget individuelt. Som udgangspunkt foregår det uden for den almindelige træningstid for klubbens medlemmer. Yderligere information kan indhentes ved at kontakte Laila Jensen på telefon 43 42 00 82. Et typisk tidspunkt er fx en hverdag fra kl. 12.00-16.00 under forudsætning af, at klubben kan finde frivillige instruktører.

Hvad får man for pengene?
Et vandskiarrangement en oplevelse, der er med til at styrke team-ånden, fordi alle i gruppen skal igennem de samme strabadser. Samtidig er det en sjov ting at tale om, når man er tilbage på arbejdet.

Vi har Danmarks bedste anlæg og super moderne både og udstyr. Man lejer på timebasis der inkluderer

Vores erfaringer viser, at nogle er hurtigere til at komme op og stå på skiene end andre. Afhængig af deltagernes talent, kan vi normalt sejle 4-6 løbere pr. time. Når man er kommet op, har man max kræfter til 5 minutters nonstop vandski, hvorefter man trænger til et hvil.

Vi starter med at lære deltagerne at stå på ski helt fra bunden
Vi starter med en "bom", som er spændt ud fra siden af båden. Her kan man videofilme og tage gode billeder, da personen kun er ca. 1 meter fra bådens side. Hvis alt går vel og deltageren er rimelig lærerig, så prøves en normal vandskiline efter båden. Her begynder vi med en kort line, og langsomt gøres linen længere og længere. Med lidt held kommer vandskiløberen til sidst til at stå med en almindelig lang line.
 
De personer, der ikke har mod eller lyst til at stå på vandski, har mulighed for at blive trukket en tur rundt på "tuben". "Tuben" er en oppustelig badering, der trækkes efter båden. Det er ret hårdt, og bådføreren kan få vedkommende op at flyve lidt rundt på bølgerne. Det skal siges, at man normalt bliver helt flad i armene bagefter, og det kan mærkes et par dage efter.

Hvad skal vi have med ?
Prisen dækker leje af ski, liner, våddragt og selvfølgelig en instruktør/bådfører, og det eneste, I skal have med er håndklæder og badebukser/bikini. Der er gode bade- og omklædningsfaciliteter, og det er også muligt at tage mad med, som enten kan spises på græsset eller i klubhuset. Der er mange, der benytter klubbens faciliteter til at få en bid mad.

Hvad hvis det regner ?
Deltagerne bliver våde uanset hvad, så det går kun lidt ekstra ud over dem, der vil med ud i båden. Vi aflyser kun, hvis det lyner - hvilket vi kun kan se under selve arrangementet.